The series starts with an almost HBO-like intro of a withering metal-snake turning into a tattoed snake belonging to the main character, Takeshi  Kovachs (Joel Kinnaman, Will Yun Lee). And yes, the main character is played by more than one actor, as the premise of this science fiction series is that resleeving is not merely a distinct dream, but the harsh reality of the world. Resleeving is the act of downloading the mind of a human and inserting it into another body (called a sleeve).

Your body is not who you are

This is possible as long as the cortical stack, which is a chip inserted into ones neck, isn’t harmed.

Of course new  bodies aren’t cheap, exemplified by the family of three, where the seven year old daughter was killed. The government gave her a new body, but a body of a middle-aged woman, leaving the family between the hard choice of letting her grow up in that, buy a new body they couldn’t afford or put her mind back into the darkness..

Takeshi Kovacs was a freedom fighter who was killed and had his mind imprisoned in Alcatraz for 250 years. After  being resleeved into a new body (Joel Kinnaman), he was released as property of Lauren Bancroft (James Purefoy), a wealthy meth. Meths are methuselahs, wealthy people living hundreds of years by resleeving to a new body when necessary.

Kovacs, still reliving his memories of his violent murder 250 years ago, is brought back by Lauren Bancroft to solve the murder of Lauren Bancroft.. Bancroft was murdered and his cortical stack destroyed. But being a filthy rich, he regurlarly uploads his mind to a satellite, from which he was resleeved after his murder, but now lacking the last 48 hours before his death. And Bancroft wants to know who killed him and why..

Altered Carbon is exposition heavy in the pilot episode, but cyperpunk Bay City looks great, and Joel Kinneman and especially Wil Yun Lee are good in the role as Takeshi Kovacs, and the story is interesting, although a typical detective-noir story (besided being hired by the murder victim after his death).

(all images are from Nørreport Metro in Copenhagen where all the ad spaces have been bought by Netflix at the premiere of the series)

Langt hen ad vejen ser det fint ud, men der er især en ting, der driller mig, når jeg skal bestille billetter. Billetter i flertal, for problemet er værst, når jeg skal bestille mere end en. Hvis jeg for eksempel vil bestille to pladsbilletter, så klikker jeg to gange hurtigt (ofte har man jo travlt, når man er i gang med en billetbestilling) på counteren – de to pile op og ned – ud for pladsbilletter.

Men i stedet for at tælle op med to, så ser billedet nu bare sådan ud efter et kort “blink” på skærmen.

Der er stadig ikke nogen pladsbilletter, men counteren er blevet rød.

Et enkelt klik på den, viser hvad problemet er.

‘

I virkeligheden er det ikke en counter, men en dropdown, så man skal kun klikke en gang på den og så vælge det antal billetter, man ønsker at bestille.

Men ved at bruger et billede, der forbindes med counters (pile pegende op og ned), så bliver man som bruger let forvirret – og billetbestillingen bliver gjort mere besværlig. Ærgerligt, når DSB nu netop har gjort det rimeligt simpelt at bruge.

Update: Jeg har fået en tweet fra DSB, der fortæller de vil ændre dette, næste gang de opdaterer siden.

Selvfølgelig havde HBO brugt det generelle hashtag #got på twitter, men til kampagnen havde de desuden taget to andre i brug, #beautifuldeath og #takethethrone .

Som alle, der har set tv-serien eller læst bogserien bag, ved, så er serien kendt for at ingen af personerne kan vide sig sikre – alle kan dø. Og beautifuldeath kampagnen spiller på dette, da den er en serie af flotte tegninger af alle de dødsfald, der har været i de første 3 sæsoner af tv-serien. Kampagnen fortsætter iøvrigt under 4.sæson, hvor der hver onsdag kommer et nyt billede fra weekendens afsnit.

#takethethrone kampagnen er i stedet centreret omkring kongetronen, hele serien handler om.  Udover at HBO selv har brugt tagget, blev det også brugt af en del andre under fx SXSW i starten af marts, hvor der var en Game of Thrones udstilling. Her kunne man få taget et billede, hvor man sidder i tronen, hvilket blandt andet både Seth Meyers og Grumpy Cat benyttede sig af.

Piggybackers

Men en del andre benyttede også hashtagget til deres egne formål.  Som man kan se i dette screenshot fra Twitter (fra d. 7 april – dagen efter den amerikanske premiere på 4. sæson), så hoppede både Burger King, Benji Madden og InStyle på tagget også.

Både for Burger King og InStyle er det lykkedes at dreje tweetet, så det handler om deres egne produkter, samtidigt med at det er i hvert fald lidt relevant for #takethethrone interesserede. Nok mere relevant i InStyles tilfælde end i Burger Kings, imens at Benji Maddens tweet mere er et “se mig” tweet i et forsøg på holde sig selv relevant.

Hvis man kigger på #takethethrone tagget nu, så er det desværre blevet en del forurenet af en masse tweets, der lige som Benji Madden mere er et forsøg på at blive set, end på at dele relevant indhold. Så HBOs succes har nok ødelagt det hashtag for dem, men da deres kampagne ikke har været enstrenget – og da deres fans nok skal følge serien lige meget hvad – så kommer det ikke til at betyde så meget for dem. Og mon ikke de finder på et nyt hashtag til 5. sæson.

Efter udleveringen af badge og en pose med guides, var der et par timer til den første session. Vi gik en tur rundt for at få et indtryk af hvor langt der var mellem Austin Conference Center og de hoteller i nærheden, hvor de fleste sessions foregik. Ca 5 minutter inde i den tur stødte vi på nogle, der stærkt argumenterede for at vi skulle møde op en halv time senere og stå i kø selvsamme sted. Hvis vi var blandt de 25 første der gjorde det, ville vi “vinde” en bustur med Grumpy Cat.

I Conference Centeret var der udover en Deloitte bod med 3d-printede modeller en Subway Flatizza (pizza) bod, hvor man kunne prøve et spil. Umiddelbart ligner det et helt almindeligt konsolspil, men styremetoden er lidt speciel – man styrer det via hjernebølger – de to spillere har en lille ting på hovedet, der måler deres hjernebølger.

Som nævnt havde Deloitte en bod med 3d-printede modeller. Men ud over plastikmdodellerne, som i sig selv var ganske imponerende, så var det, der trak folk til deres bod, det 3d-printede slik. Det smagte måske lidt kedeligt og var lidt for sukkeragtigt, men udseendet på slikket fejlede ikke noget! De kunne printe en bakke på en time på en enkelt printer.

Om søndagen åbnede Trade Showet som er en noget blandet landhandel. Ikke alle har lige meget at fremvise og lige på det punkt vinder Gaming Expoen, for selv om den ikke var stor, var der en masse forskelligt udstyr – fra Oculus Rift til et digitalt poolbord.

På trods af boder, trade show og gaming expo samt diverse fester hver aften, er grundstenen i SXSW de forskellige sessions.Det er ikke svært at finde på noget at gå til – men det er svært at vælge i det meget brogede udbud. Mit personlige mix endte med at indeholde noget fra rigtigt mange kategorier: Development, Design/UX, Content og Social Media – samt et par WTF & Beyond (alene det at man har en kategori med dette navn er jo fantastisk  ).

Derudover er der keynotes. Jeg nåede desværre ikke at se det hele af Neil DeGrasse Tysons keynote, som ellers var meget populær. Tyson er en astrofysiker, som gør en del ud af at gøre science tilgængeligt – og interessant – for alle.

Anne Wojcicki brugte desværre det meste af hendes keynote på at gøre reklame for hendes virksomhed,23AndMe, imens Chelsea Clinton var en positiv overraskelse for mig. Hun fortalte levende om teknologisk udvikling og især om at bruge den til at gøre noget godt, for eksempel skaffe rent drikkevand i Afrika.

Joi Ito er simpelthen en kategori for sig selv. Jeg var så heldig at se ham i to forskellige sessions. “The Future of Making” og “Infinite Future of Cyber and Hyper”. Hans beskrivelse af hvordan de på MIT Media Lab arbejder med produktionsformer i fremtiden og hvordan de lader sig inspirere af science fiction forfattere (som til gengæld har sværere og sværere ved at skrive sci-fi, da nutiden hele tiden overhaler dem), var meget spændende.

Downs

Enkelte sessions var ikke så gode. Jeg har nævnt Anne Wojcicki ovenover, men udover den ramte jeg et par andre der ikke var helt hvad jeg havde forventet eller håbet på. Men det gode ved SXSW er at så kan man altid forlade lokalet og finde noget andet, der er mere interessant.

Ups

Jeg kendte ikke noget til ham på forhånd, men Joi Ito var en stor oplevelse for mig.

Hele konferencen er i sig selv en stor optur. Der er hele tiden noget spændende at gå til og høre om – lige meget hvad man er interesseret i.

Og ellers er et hvert sted, hvor det er næsten obligatorisk fra tid til anden at sætte sig ned og genoplade ens smartphone eller bærbare, fordi man har brugt alt batteri på twitter og andre sociale medier, jo per definition fantastisk!

]]> http://www.larsblauridsen.com/2014/04/sxsw-interactive/feed/ 0 http://www.larsblauridsen.com/2014/03/debugging-visual-studio/ http://www.larsblauridsen.com/2014/03/debugging-visual-studio/#respond Sun, 23 Mar 2014 21:18:07 +0000 http://www.larsblauridsen.dk/?p=97 Nogle gange er debugging sjovt, andre gange er det ikke. Her er et eksempel som heldigvis til sidst endte med at være i den første kategori.

Jeg sidder til daglig med en sitecorebaseret løsning, som bruger staging – publicering fra en content management server til en content delivery server.

I forbindelse med nogle større ændringer i sitet (alt fra indhold, til layouts, til templates var ændret i større eller mindre grad) skulle jeg sætte en ny version af content delivery sitet op. Det har vi gjort adskillige gange før uden problemer, men denne gang stødte jeg på et problem. Selv om sitet virkede fint på content management serveren, så startede det op og lukkede ned, så snart jeg besøgte en side på content delivery serveren. Ofte hvor sitets application pool blev stoppet.

Når sitet på content delivery serveren kørte op imod content management serverens database var der ingen problemer, så det tydede på et problem et sted i databasen, men hvor kunne jeg ikke lige gennemskue.

I serverens event log fandt jeg følgende fejl:

De fleste blogindlæg jeg fandt på nettet om denne type problem beskrev debugging af et memory dump – ikke lige hvad jeg havde tænkt mig at skulle i gang med.

I stedet satte jeg Visual Studio til at debugge op imod content-delivery serverens database og var så heldig at ramme et stack overflow exception og endda også den linie, der forudsagede denne exception.

På linien satte jeg et breakpoint op, og satte følgende specifikation på breakpointet. Det blev nemlig ramt adskillige gange (flere tusinde faktisk) før stack overflow exception’en kom.

Nu kunne jeg få en callstack og hvilket item der var skyld i problemet.

Som man kan se var det et item kaldet Presse og politik, der var problemet. En content-ansvarlig havde rettet i strukturen under dette item, så der var kommet en reference fra dette item til det selv i stedet for et sub-item, og derved opstod stack overflow exceptionen.

(Faktisk havde den content-ansvarlige rettet feltet, der gav stack overflow exceptionen, men af en eller anden grund havde sitecore ikke publiceret denne rettelse, på trods af at vi havde publiceret alle items i en publish everything publicering).

Det første jeg bliver mødt af er følgende skærmbillede:

Teksten “Du har kun 3 forsøg tilbage” springer mig i hovedet.

På det tidspunkt har jeg endnu ikke forsøgt at logge på det mobile bredbånd, og alligevel skal jeg mindes om, at der kun er 3 forsøg. Det skaber altid en lille bitte angst inde bagerst i hovedet for at skrive forkert PIN. For det er jo ikke 3 forsøg, det er kun 3 forsøg – allerede fra starten.

Medmindre at meningen er at gøre brugeren lidt bange for at skrive forkert – og derved ekstra opmærksom på hvad der bliver skrevet, ville jeg foretrække, at der stod “Du har 3 forsøg”, og når man så havde tastet forkert første gang, kunne de gøre opmærksom på at jeg nu har færre forsøg  med et “Du har nu kun 2 forsøg tilbage”.

Så ville man i hvert fald fjerne en lille smule angst fra denne bruger.

På googles developer site er der en masse forskellige eksempler, dog meget få i C# (som jeg skulle bruge i det pågældende tilfælde), og endnu færre, der autoriserer via en downloadet key, i stedet for med en popup autorization. Faktisk så få, at det ikke lykkedes mig at finde dem.

Derfor var min glæde stor, da jeg i en google group endeligt fandt et eksempel. Jeg copy-pastede koden ind i et test website, og alt var godt. Eksemplet virkede, og jeg kunne trække data ud fra Analytics. Der var nogle ting, der lige skulle gennemskues i de parametre, der skal sendes til Analytics, men intet, der ikke kunne løses. Så en lettere omskrevet version af koden blev lagt ind i det kode, jeg arbejdede med.

Og så stoppede det med at virke.

Forskellige versioner af CryptographicException – først en internal server error (det siger jo ikke særligt meget) og senere en Access Denied (lidt mere sigende). I alle tilfælde var det nedenstående linie, der gav fejlen.

X509Certificate2 key = new X509Certificate2(key_file, key_pass, X509KeyStorageFlags.Exportable);

I de eksempler, jeg allerede havde kørende med X509Certikater i det pågældende site var der ingen problemer, og som sagt heller ikke med denne linie i test websitet. Men så snart det skulle køres i den rigtige Visual Studio Solution, så virkede det ikke.

At det havde noget at gøre med access og rettigheder for den user, der kørte websitets apppool, kunne jeg godt gennemskue, men at sætte de rigtige rettigheder var værre. Især fordi der var mange forslag på nettet, men ikke meget der virkede. Før jeg stødte på winhttpcertcfg.

Ved hjælp af dette tool, lykkedes det at få certifikatet til at virke, med en kommandolinie tilsvarende denne

winhttpcertcfg -i c:\path_to_key\key-privatekey.p12 -c LOCAL_MACHINE\My -a "user" -p "password_to_key"

Winhttpcertcfg kan hentes her, og dokumentation findes her

Men som lovet undersøgte de problemet  og  vendte fint tilbage dagen efter med et svar. Der skulle være ikoner på skærmen, når en automat ikke er i stand til at printe en billet, så man på den måde bliver advaret om, at der kan være et problem. Ikoner, som jeg åbenbart havde overset.

Derfor var min glæde stor i dag, da personen foran mig blev udsat for en “print mislykkedes” skærm. For nu fik jeg muligheden for at se de ikoner, jeg så blindt havde overset sidste fredag.

Desværre har jeg åbenbart brug for hjælp. Hvis du kan finde ikonerne på det billede, jeg tog af billetautomatens skærm, så vil jeg gerne have lidt guidance til hvor det er de fantastiske ikoner er.

Da den flinke infodame lidt senere kom forbi, og så en række ved en automat , og der ingen kø var  ved den anden automat, spurgte hun om der var en grund til vi alle stod i en kø. Vi fortalte selvfølgelig at automaten ikke virkede, da den ikke ville printe billetter ud. Hun lyttede og gik så videre. Da jeg 10 minutter senere gik forbi automaten igen stod der en ny person og forsøgte uden held at printe en billet. Infodamen havde ikke sat en seddel op eller på anden vis gjort opmærksom på at automaten ikke virkede – sikkert fordi ikonerne viser det så tydeligt!

Men i løbet af de 10 dages indlæggelse så jeg intet til dette. Der var i den periode aldrig for mange patienter til afdelingen – ikke nogen der stod i senge ude på gangen eller lignende –  men heller ikke så mange tomme senge, at man følte pladsen var spildt. Det så ud til at passe ret godt, hvilket i sig selv må være en øvelse, når man aldrig kan vide, hvor mange indlæggelser der måtte komme den næste dag.

Og personalet var der intet at udsætte på. Smilende, imødekommende, i godt humør og meget hjælpsomt. Indlæggelsen startede en fredag, og den samme sygeplejerske nursede patienten fra fredag til søndag, så det var ikke hele tiden en ny person, man skulle forholde sig til.

Så er der maden. Jeg hørte intet negativt om det, tværtimod. Og dette fra en person, der gennem det seneste halve år, har haft mindre og mindre appetit, og virkelig har skulle kæmpe for at spise. Men jeg hørte kun positivt om maden og der var ingen problemer med at spise op.

Så tak til personalet på Nefrologisk afdeling Y på OUH!

Til gengæld binder man sig for seks måneder af gangen. Hvilket i første omgang ikke gør så meget, for der er jo indhold nok. Men den måde HBO har bygget deres Terms of Service op, med at man skal afmelde sit abonnement tre måneder før udløb, virker meget. bondefanger-agtigt..

Og billedkvaliteten. Den er til tider god, til tider dårlig, men det er forhåbentligt noget, HBO aktivt arbejder med.

Jeg savner også en app til min ps3. Jeg havde lige vænnet mig til at afspille serier og film via Netflix på ps3’en. Og vil foretrække at gøre det samme med HBO – det er bare lidt nemmere end at smide den bærbare til tv’et.. Så det er forhåbentligt HBOs næste platform.Så kom min beta invite endelig, og jeg gik med det samme i gang med at udfylde min registrering. Det tog ikke lang tid, så var jeg i gang med at se Game of Thrones sæson 2. Og efter den venter både Treme og Boardwalk Empire. Og flere andre. For serieudvalget er præcis så godt som man kunne ønske sig. Det er jo HBO.

Alt i alt har Netflix og HBO tilsammen betydet at min tvpakke er blevet nedgraderet, men mit udbud er blevet bedre.  Og jeg kan ikke se nogen af dem blive opsagt lige med det samme.