Efter udleveringen af badge og en pose med guides, var der et par timer til den første session. Vi gik en tur rundt for at få et indtryk af hvor langt der var mellem Austin Conference Center og de hoteller i nærheden, hvor de fleste sessions foregik. Ca 5 minutter inde i den tur stødte vi på nogle, der stærkt argumenterede for at vi skulle møde op en halv time senere og stå i kø selvsamme sted. Hvis vi var blandt de 25 første der gjorde det, ville vi “vinde” en bustur med Grumpy Cat.

I Conference Centeret var der udover en Deloitte bod med 3d-printede modeller en Subway Flatizza (pizza) bod, hvor man kunne prøve et spil. Umiddelbart ligner det et helt almindeligt konsolspil, men styremetoden er lidt speciel – man styrer det via hjernebølger – de to spillere har en lille ting på hovedet, der måler deres hjernebølger.

Som nævnt havde Deloitte en bod med 3d-printede modeller. Men ud over plastikmdodellerne, som i sig selv var ganske imponerende, så var det, der trak folk til deres bod, det 3d-printede slik. Det smagte måske lidt kedeligt og var lidt for sukkeragtigt, men udseendet på slikket fejlede ikke noget! De kunne printe en bakke på en time på en enkelt printer.

Om søndagen åbnede Trade Showet som er en noget blandet landhandel. Ikke alle har lige meget at fremvise og lige på det punkt vinder Gaming Expoen, for selv om den ikke var stor, var der en masse forskelligt udstyr – fra Oculus Rift til et digitalt poolbord.

På trods af boder, trade show og gaming expo samt diverse fester hver aften, er grundstenen i SXSW de forskellige sessions.Det er ikke svært at finde på noget at gå til – men det er svært at vælge i det meget brogede udbud. Mit personlige mix endte med at indeholde noget fra rigtigt mange kategorier: Development, Design/UX, Content og Social Media – samt et par WTF & Beyond (alene det at man har en kategori med dette navn er jo fantastisk  ).

Derudover er der keynotes. Jeg nåede desværre ikke at se det hele af Neil DeGrasse Tysons keynote, som ellers var meget populær. Tyson er en astrofysiker, som gør en del ud af at gøre science tilgængeligt – og interessant – for alle.

Anne Wojcicki brugte desværre det meste af hendes keynote på at gøre reklame for hendes virksomhed,23AndMe, imens Chelsea Clinton var en positiv overraskelse for mig. Hun fortalte levende om teknologisk udvikling og især om at bruge den til at gøre noget godt, for eksempel skaffe rent drikkevand i Afrika.

Joi Ito er simpelthen en kategori for sig selv. Jeg var så heldig at se ham i to forskellige sessions. “The Future of Making” og “Infinite Future of Cyber and Hyper”. Hans beskrivelse af hvordan de på MIT Media Lab arbejder med produktionsformer i fremtiden og hvordan de lader sig inspirere af science fiction forfattere (som til gengæld har sværere og sværere ved at skrive sci-fi, da nutiden hele tiden overhaler dem), var meget spændende.

Downs

Enkelte sessions var ikke så gode. Jeg har nævnt Anne Wojcicki ovenover, men udover den ramte jeg et par andre der ikke var helt hvad jeg havde forventet eller håbet på. Men det gode ved SXSW er at så kan man altid forlade lokalet og finde noget andet, der er mere interessant.

Ups

Jeg kendte ikke noget til ham på forhånd, men Joi Ito var en stor oplevelse for mig.

Hele konferencen er i sig selv en stor optur. Der er hele tiden noget spændende at gå til og høre om – lige meget hvad man er interesseret i.

Og ellers er et hvert sted, hvor det er næsten obligatorisk fra tid til anden at sætte sig ned og genoplade ens smartphone eller bærbare, fordi man har brugt alt batteri på twitter og andre sociale medier, jo per definition fantastisk!

]]> http://www.larsblauridsen.com/2014/04/sxsw-interactive/feed/ 0 http://www.larsblauridsen.com/2014/03/debugging-visual-studio/ http://www.larsblauridsen.com/2014/03/debugging-visual-studio/#respond Sun, 23 Mar 2014 21:18:07 +0000 http://www.larsblauridsen.dk/?p=97 Nogle gange er debugging sjovt, andre gange er det ikke. Her er et eksempel som heldigvis til sidst endte med at være i den første kategori.

Jeg sidder til daglig med en sitecorebaseret løsning, som bruger staging – publicering fra en content management server til en content delivery server.

I forbindelse med nogle større ændringer i sitet (alt fra indhold, til layouts, til templates var ændret i større eller mindre grad) skulle jeg sætte en ny version af content delivery sitet op. Det har vi gjort adskillige gange før uden problemer, men denne gang stødte jeg på et problem. Selv om sitet virkede fint på content management serveren, så startede det op og lukkede ned, så snart jeg besøgte en side på content delivery serveren. Ofte hvor sitets application pool blev stoppet.

Når sitet på content delivery serveren kørte op imod content management serverens database var der ingen problemer, så det tydede på et problem et sted i databasen, men hvor kunne jeg ikke lige gennemskue.

I serverens event log fandt jeg følgende fejl:

De fleste blogindlæg jeg fandt på nettet om denne type problem beskrev debugging af et memory dump – ikke lige hvad jeg havde tænkt mig at skulle i gang med.

I stedet satte jeg Visual Studio til at debugge op imod content-delivery serverens database og var så heldig at ramme et stack overflow exception og endda også den linie, der forudsagede denne exception.

På linien satte jeg et breakpoint op, og satte følgende specifikation på breakpointet. Det blev nemlig ramt adskillige gange (flere tusinde faktisk) før stack overflow exception’en kom.

Nu kunne jeg få en callstack og hvilket item der var skyld i problemet.

Som man kan se var det et item kaldet Presse og politik, der var problemet. En content-ansvarlig havde rettet i strukturen under dette item, så der var kommet en reference fra dette item til det selv i stedet for et sub-item, og derved opstod stack overflow exceptionen.

(Faktisk havde den content-ansvarlige rettet feltet, der gav stack overflow exceptionen, men af en eller anden grund havde sitecore ikke publiceret denne rettelse, på trods af at vi havde publiceret alle items i en publish everything publicering).