SXSW Interactive 2014 var første SXSW for mig. På forhånd vidste jeg ikke rigtigt, hvad jeg skulle forvente. Ret hurtigt viste det sig måske at være fordi, det er svært at forudsige, hvad der sker i Austin en uge i marts.

Efter udleveringen af badge og en pose med guides, var der et par timer til den første session. Vi gik en tur rundt for at få et indtryk af hvor langt der var mellem Austin Conference Center og de hoteller i nærheden, hvor de fleste sessions foregik. Ca 5 minutter inde i den tur stødte vi på nogle, der stærkt argumenterede for at vi skulle møde op en halv time senere og stå i kø selvsamme sted. Hvis vi var blandt de 25 første der gjorde det, ville vi “vinde” en bustur med Grumpy Cat.

I Conference Centeret var der udover en Deloitte bod med 3d-printede modeller en Subway Flatizza (pizza) bod, hvor man kunne prøve et spil. Umiddelbart ligner det et helt almindeligt konsolspil, men styremetoden er lidt speciel – man styrer det via hjernebølger – de to spillere har en lille ting på hovedet, der måler deres hjernebølger.

Som nævnt havde Deloitte en bod med 3d-printede modeller. Men ud over plastikmdodellerne, som i sig selv var ganske imponerende, så var det, der trak folk til deres bod, det 3d-printede slik. Det smagte måske lidt kedeligt og var lidt for sukkeragtigt, men udseendet på slikket fejlede ikke noget! De kunne printe en bakke på en time på en enkelt printer.

Om søndagen åbnede Trade Showet som er en noget blandet landhandel. Ikke alle har lige meget at fremvise og lige på det punkt vinder Gaming Expoen, for selv om den ikke var stor, var der en masse forskelligt udstyr – fra Oculus Rift til et digitalt poolbord.

På trods af boder, trade show og gaming expo samt diverse fester hver aften, er grundstenen i SXSW de forskellige sessions.Det er ikke svært at finde på noget at gå til – men det er svært at vælge i det meget brogede udbud. Mit personlige mix endte med at indeholde noget fra rigtigt mange kategorier: Development, Design/UX, Content og Social Media – samt et par WTF & Beyond (alene det at man har en kategori med dette navn er jo fantastisk 🙂  ).

Derudover er der keynotes. Jeg nåede desværre ikke at se det hele af Neil DeGrasse Tysons keynote, som ellers var meget populær. Tyson er en astrofysiker, som gør en del ud af at gøre science tilgængeligt – og interessant – for alle.

Anne Wojcicki brugte desværre det meste af hendes keynote på at gøre reklame for hendes virksomhed,23AndMe, imens Chelsea Clinton var en positiv overraskelse for mig. Hun fortalte levende om teknologisk udvikling og især om at bruge den til at gøre noget godt, for eksempel skaffe rent drikkevand i Afrika.

Joi Ito er simpelthen en kategori for sig selv. Jeg var så heldig at se ham i to forskellige sessions. “The Future of Making” og “Infinite Future of Cyber and Hyper”. Hans beskrivelse af hvordan de på MIT Media Lab arbejder med produktionsformer i fremtiden og hvordan de lader sig inspirere af science fiction forfattere (som til gengæld har sværere og sværere ved at skrive sci-fi, da nutiden hele tiden overhaler dem), var meget spændende.

Downs

Enkelte sessions var ikke så gode. Jeg har nævnt Anne Wojcicki ovenover, men udover den ramte jeg et par andre der ikke var helt hvad jeg havde forventet eller håbet på. Men det gode ved SXSW er at så kan man altid forlade lokalet og finde noget andet, der er mere interessant.

Ups

Jeg kendte ikke noget til ham på forhånd, men Joi Ito var en stor oplevelse for mig.

Hele konferencen er i sig selv en stor optur. Der er hele tiden noget spændende at gå til og høre om – lige meget hvad man er interesseret i.

Og ellers er et hvert sted, hvor det er næsten obligatorisk fra tid til anden at sætte sig ned og genoplade ens smartphone eller bærbare, fordi man har brugt alt batteri på twitter og andre sociale medier, jo per definition fantastisk!